Lad os ringe dig op

Søg
23. juni 2012 @ 17:52
Udgivet af: admin-kim

Jeg har arbejdet med en del webshops som er bygget i Goldenplanets webshop-system, hvilket er et super godt system, som de hele tiden opdatere med nye funktioner. Men der mangler en funktion, som jeg længe har efterspurgt – nemlig muligheden for at sætte splittests op i enten Google Website Optimizer eller Visual Website Optimizer. Dette har udviklerne hos Goldenplanet taget til efterretning og sat det højt på deres liste over funktioner som skal implementeres.

Udvikling af nye funktioner tager tid, og udviklerne hos Goldenplanet vil da heller ikke sige noget om hvornår de regner med at være klar. Så jeg måtte finde en alternativ metode, så jeg kan splitteste på både egne og mine kunders webshops.

Som medlem af E-universe, blev jeg gjort bekendt med Optimizely.com som er et super godt alternativ til Visual Website Optimizer. Det er ikke gratis, men koster kun 19$ om måneden for den mindste pakke. Og de er hurtigt tjent hjem igen.

Normalt når man skal integrere et eksternt system til at kunne splitteste på din hjemmeside, så skal der indsættes forskellige stykker kode på din hjemmeside. Dette er ikke altid muligt på hostede løsninger som Goldenplanet, Dandomain osv. Men med Optimizely.com skal der kun indsættes én enkelt linje kode i hjemmesidens header. Dette er som udgangspunkt heller ikke muligt med Goldenplanets webshop, med mindre man låste sin kildekode op. Dette ville jeg gerne undgå, da man så ikke ville få opdateret sin webshop, når der blev udviklet nye funktioner osv. Men efter en lille snak med en af udviklerne hos Goldenplanet kom vi frem til en løsning, som jeg nu har testet lidt på og som virker helt efter bogen.

Hvis man er lidt bekendt med Goldenplanets webshop, så ved man at der er nogle forskellige standard design-templates, som man kan bruge og man kan uploadet egne templates. Det man gør er at kopiere sit design over i design_user mappen, da man så kan redigere i de forskellige filer via FTP. Bruger man et standard-template fra Goldenplanet, kopiere man det ned på sin lokale computer og uploader det igen til design_user mappen, så man kan redigere filerne. Så langt så godt.

Når man sætter sin første splittest op på Optimizely.com bliver man bedt om at sætte en linje kode ind i headeren. Denne kode ser nogenlunde sådan ud: <script src=”//cdn.optimizely.com/js/xxxxxxxx.js”></script>

Nu skal vi have fat i filen “layout.tpl” som ligger i mappen “design_user/navn-på-template/tpl/”. Åben filen i wordpad og indsæt koden lige før </head> – gem og upload filen igen.

Når du har indsat koden, skal vi ind i din webshops administrationsdel og aktivere dit nye template (som blot er et kopi af det oprindelige, men med den ekstra kode). Dette gøres ved at trykke på “(i design visning)” som du finder øverst til venstre i din administration. i Design-fanebladet kan du se at der nu er kommet en skabelon under “Egne skabeloner” som hedder det samme som det originale. Vælg den nye skabelon og tryk på knappen anvend.

Nu er selve shoppen sat op til at kunne splitteste. Så skal du bare have sat nogen tests op inde på din Optimizely-konto. Selve implementeringen i Goldenplanet webshoppen tager max 10 minutter.

God fornøjelse :)

GD Star Rating
loading...

Leave a Reply