Lad os ringe dig op

Søg
26. maj 2012 @ 08:33
Udgivet af: admin-kim

Der har de sidste par måneder været stor debat om et “Dansk SEO-firma” ved navn Danish SEO. Gitte Møller, som står som ejer af deres hjemmeside, har kørt en stor kampagne med spam-mails til en masse forskellige hjemmeside-ejere.

Mailen ser sådan ud:

Hej.

Mit navn er Gitte Møller og jeg vil med glæde fortælle dig
hvordan XXX.dk kan rangere endnu højere i Google.

Jeg er ekspert inden for søgemaskineoptimering og arbejder på Danish SEO.
I forbindelse med research for en af mine kollegaer fandt jeg
din e-mail-adresse og besluttede mig for at kontakte dig med det samme.

Hvis du er interesseret vil jeg med glæde sende dig yderligere information
samt alle de nødvendige oplysninger, der skal bruges for at forbedre din rangering online.

Mange venlige hilsner fra
Gitte
DanishSEO.com

Personligt har jeg selv modtaget ovenstående mail 4-5 gange. Jeg har også prøvet at svare på mailen, for at høre nærmere om hvad hun kunne gøre for mig. Men de må have travlt i Danish SEO, fordi jeg har endnu ikke modtaget noget svar 🙂

Link-bytte virker, ifølge Gitte Møller og Danish SEO

iværksætter debatten Amino, er der dog nogen heldige personer som har modtaget svar retur fra Gitte Møller. Hun ejer en række blogs, som man skal bytte links med. På den måde skulle hurtigt kunne indtage en top-placering i Google.
Denne metode virkede fint tilbage i 2002, men nu skriver vi altså 2012. Så kære Gitte Møller, eller hvad du nu hedder, læs lige en opdateret bog om SEO, inden du kaster dig ud i denne slags skidt 🙂

Hvem er Gitte Møller?

Ejeren af domænet skulle tilsydenladende hedde Gitte Møller og bo på Esplanaden 34 i København.
Hjemmesiden ligger på en Hollandsk webserver, hvor følgende hjemmesider også er hostet:
GreekSEO.net
BulgarianSEO.net
NorwegianSEO.com
PortugueSEO.com
SEOhungarian.com
SEOromanian.com
SEOrussian.com
TurkishSEO.net
Samt en del andre SEO-relaterede domæner.
Sjovt nok bliver der også udsendt 1000-vis af spam-mails fra disse domæner. Perfekt oversat til de enkelte sprog.
Men hvem er Hende Gitte Møller? Hun findes ikke på adressen i København og hendes LinkedIn-profil er falsk. Vi finder desværre nok aldrig ud af det – i såfald hører jeg gerne om det 🙂

UPDATE d. 28/12-2012

Så fik jeg en ny mail fra Gitte – hun giver åbenbart ikke op 🙂

“Hej.Mit navn er Gitte.

Jeg vil gerne foreslå dig en gratis link-udveksling med sms-laan.eu eller enhver anden side du ejer.

Du vil uden tvivl blive glad for at høre, at jeg på nuværende tidspunkt gennemfører en håndfuld kvalitets-projekter vedr. gratis link-udveksling, som jeg er sikker på kan være produktiv og til gavn for os begge.

Giv mig venligst besked hvis du er interesseret i mere information eller hvis du har andre spørgsmål om dette emne.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Gitte Møller”

GD Star Rating
loading...

One Response to “Gitte Møller fra Danish SEO”

  1. Laus Petersen siger:

    Tænk at folk gider bruge tid på at snyde andre mennesker på den måde. Jeg håber hun får den straf hun fortjener.


Leave a Reply