Lad os ringe dig op

Søg
16. juni 2012 @ 11:47
Udgivet af: admin-kim

Dette indlæg handler om forekomsten af de danske bogstaver, ÆØÅ, i domæne-navne. Der er både fordele og ulemper ved brug af ÆØÅ i domæner. Jeg vil i dette indlæg komme lidt ind på fordele og ulemper ved køb af domænenavne med danske bogstaver. Alle iagttagelser/erfaringer er gjort ud fra min egen blog www.kim-jørgensen.dk

Fordele ved brug af ÆØÅ i domæner:

– De gamle og forældede browsers, som f.eks IE6, havde problemer med at håndtere domæne med ÆØÅ. Dengang skulle man bruge de grimme puny-code URL´er, for at man kunne besøge siden. Et eks. på en puny-code kunne være versionen for kim-jørgensen.dk, som her ville se sådan ud: xn--kim-jrgensen-zjb.dk – det er heldigvis ikke det store problem i dag, da det er et fåtal af internet-brugerne som bruger så gamle browsers.

– En anden fordel er at det er nemmere finde exact match domæner, da der ikke er så mange som bruger domæner med ÆØÅ.

– Den sidste fordel, som jeg umiddelbart lige kan komme på, er at domænerne kan være nemmere at huske hvis man bruger dem til offline markedsføring.

Ulemper ved brug af danske bogstaver i domæner:

Der findes desværre flere ulemper end fordele ved at bruge ÆØÅ i domæne-navne. Listen er sikkert ikke komplet, men her kommer de vigtigste ulemper.

– Mange CMS´er kan ikke håndtere links med ÆØÅ. Det vil sige at det ikke er alle blogs eller fora, hvor du kan kommentere og linke til din hjemmeside. Det samme gør sig gældende med mange linkkataloger, hvor du ikke kan tilmelde din hjemmeside.

– Henvender du dig til udenlandske brugere, kan de ikke indtaste dit domæne i browserens adressefelt, da ÆØÅ ikke eksistere på deres tasteture. De kan derfor heller ikke maile dig.

– Bruger du Google Adwords til at tiltrække besøgende, så vil du også få store problemer, da systemmet ikke kan håndtere de danske bogstaver.

–  En af de mindre ulemper er Googles Toolbar. Her kan du f.eks ikke se sidens PageRank, hvis domænet indeholder ÆØÅ.

Der er som sagt sikkert flere ulemper, dette er blot dem som jeg umiddelbart lige kan komme på.

Konklusion:

Der er for mange ulemper til at man skal bruge domæner med de danske bogstaver ÆØÅ. Ønsker du af den ene eller anden grund stadig at benytte domænerne, så køb i det mindste begge versioner, f.eks ølkasser.dk og oelkasser.dk – herefter laver du en 301-redirect fra ølkasser.dk til oelkasser.dk. På den måde kan du benytte begge versioner. Den ene offline og den anden til online markedsføring.

Alternativer til ÆØÅ:

  • Æ = ae
  • Ø = oe
  • Å = aa

Kom gerne med dine erfaringer i kommentarfeltet – det er lavet af samme grund 😉

 

 

 

GD Star Rating
loading...

2 Responses to “Domæner med ÆØÅ”

  1. Lars P siger:

    Hvis Googles toolbar ikke kan aflæse Pagerank, kan man jo bare bruge en af de online PR-checkers der findes.

  2. Christian siger:

    Hej Kim,

    jeg sidder på nuværende tidspunkt og tester lidt på æ,ø og å i forhold til AdWords og det virker nu. Umiddelbart tror jeg det blev “frigivet” sammen med brug af æ,ø og å i display urlen her tidligere på året.

    Christian


Leave a Reply